|
DM i pistolterræn på Limfjordsøen Mors har satset på en oplevelse ud over det sædvanlige for deltagere og deres familier i år. Arrangementet er slået stort op, og der er ikke blevet sparet på noget. Weekenden igennem er der aktiviteter ud over skydningen, og lørdag aften er der arrangeret stor festaften med lækker middag og levende musik.
Festaftenen har stadig ledige pladser, og jo flere skytter, der deltager, jo festligere bliver det. TIlmeldingsfristen er forlænget til fredag 12. september kl. 18 og skal ske til Leif Noppenau på telefon 97931786 eller mobil 40214247.
Man kan også sende en
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
.
- Vi har bestilt en tre retters festmenu og sørget for levende musik, og så er det ærgerligt, at pladserne ikke er fyldt op. Det koster kun 175 kr. for voksne, og børneprisen kan vi forhandle om. De kan bare ringe til mig, så finder vi ud af noget, lyder det fra Leif Noppenau, der er formand for Karby Skyttekreds, der står bag året DM i pistolterræn i samarbejde med Hurup Skytteforening og De Danske Skytteforeninger.
Se den flotte profilavis.
Skrevet af Helle Veel
10-09-2008
|